AI og integrationer

En åben platform til den måde, I arbejder på

Forbind Auditi med de systemer og AI-assistenter, I allerede bruger. Hold oplysninger ajour på tværs af systemer, reagér på ændringer og brug konteksten fra revisionen i det daglige arbejde.

Se mulighederne

En åben platform

Tre måder at forbinde Auditi med jeres arbejde

Stil et spørgsmål, forbind et system eller reagér på en ændring. Brug mulighederne hver for sig, eller kombinér dem i en arbejdsgang, der passer til jeres revisionsfirma.

Stil spørgsmål via MCP

Giv jeres godkendte AI-assistent adgang til kontekst fra Auditi. Find oplysninger, få svar og udfør tilladte handlinger gennem en almindelig samtale.

Læs om AI og MCP

Forbind systemer via Enterprise API

Forbind Auditi med de systemer, I arbejder i. Del data, hold oplysninger ajour og integrér Auditi i jeres interne værktøjer og processer.

Læs om Enterprise API

Reagér på ændringer med webhooks

Lad en ændring i Auditi starte næste trin i et andet system. Giv teamet besked, sæt en arbejdsgang i gang eller send et signal om, at et forbundet system skal opdateres.

Læs om webhooks

AI og MCP

Tilslut jeres egen AI-assistent

Arbejd med jeres godkendte assistent og aktuel kontekst fra Auditi. Anmodninger, filer, kommentarer og dokumentation forbliver samlet i det fælles arbejdsområde med klienterne. Assistenten får adgang til de oplysninger, den må bruge.

  • I vælger assistenten

    Tilslut ChatGPT, Claude eller en intern model, hvor det understøttes. I behøver ikke bruge en model, der kun findes i Auditi. Jeres revisionsfirma bestemmer valg af assistent, adgang til data samt hvordan og hvor data behandles.

  • I styrer adgang og gennemgang

    Afgræns adgangen til de rette personer og revisionsopgaver. Rollebaseret adgang, tenantafgrænsning, logning, kildedokumentation og menneskelig gennemgang er fortsat en del af arbejdsgangen.

Forbundet efter jeres revisionsfirmas regler

Kontekst fra revisionen

MCP
Jeres AI-assistent
Hvad MCP betyder i praksis MCP forbinder Auditi med jeres AI-assistent. Jeres revisionsfirma bestemmer, hvad assistenten må læse, hvilke handlinger den må udføre, og hvem der gennemgår resultatet. Assistenten kører i det AI-miljø, I har godkendt.

Fra spørgsmål til næste skridt

Giv assistenten en opgave, som I ville give en kollega. Se, hvad der kræver opmærksomhed, forbered et svar til klienten eller opdatér en anmodning gennem en almindelig samtale.

Se flere eksempler med AI
Jeres godkendte assistentEksempel på en samtale

Dig

Hvilke PBC-anmodninger kræver min opmærksomhed?

Bruger kontekst fra Auditi

Disse tre anmodninger er forfaldne i de revisionsopgaver, du har adgang til.

Fjordholm Industri A/S
Låneoversigt
3 dage
Sundby Handel ApS
Dokumentation til bankbekræftelse
2 dage
Engdal Teknologi ApS
Endelig saldobalance
1 dag

Kilder: 3 anmodninger i Auditi

Enterprise API

Integrér Auditi i jeres systemer og arbejdsgange

Med Enterprise API kan jeres systemer udveksle oplysninger med Auditi. Synkronisér klientdata, overfør dokumenter til arkivering eller brug status på revisionsopgaver i rapporteringen på tværs af firmaet.

Jeres IT-team kan tilpasse forbindelsen til jeres arbejdsgange. Det reducerer manuelle overførsler og behovet for at indtaste de samme oplysninger i flere systemer.

Tal med os om en arbejdsgang

Eksempel på en arbejdsgang via API

Dokumentation indsamlet i Auditi

Filer knyttet til den rette klient og anmodning

Hent filer og kontekst via Enterprise API

  • Klient og PBC-liste
  • Anmodningens kontekst
  • Underliggende dokumentation

Arkivér dokumenter efter jeres revisionsfirmas proces

Jeres dokumenthåndteringssystem

Dokumentation, hvor teamet har brug for den

Et eksempel på en arbejdsgang, I kan konfigurere med understøttede API-funktioner og mulighederne i jeres dokumenthåndteringssystem.

Forbind systemer på tværs af firmaet

Forbind Auditi med jeres eksisterende systemer, fra klientdata og dokumenter til rapportering, interne værktøjer og daglige arbejdsgange.

  • Revisionssoftware
  • CRM- og ERP-systemer
  • Dokumenthåndteringssystemer
  • Regneark
  • Datavarehuse
  • Business intelligence-platforme
  • Oprettelse af brugere
  • Værktøjer til automatisering
Enterprise API
Jeres IT-team konfigurerer hver forbindelse efter de systemer og arbejdsgange, I bruger.

Webhooks

Lad ændringer starte næste trin

Webhooks giver jeres systemer besked, når der sker noget i Auditi. Brug dem for eksempel til at informere teamet, eller kombinér dem med Enterprise API for at opdatere rapporter.

I Auditi

Auditi

Jeres arbejdsområde med klienterne

Fjordholm Industri A/S · Revision 2026

Dokument tilføjet

Låneoversigt.xlsx

Låneoversigt · Finansiering

En klient tilføjer en fil til en anmodning.

I jeres systemer

Vælg et eksempel for at se næste trin.

Besked via webhook

En ny besked i den rette kanal

Send besked om nye dokumenter til revisionsteamets Slack- eller Teams-kanal, så alle ved, hvad der er kommet ind.

  1. Auditi-webhookSender en besked, når et dokument tilføjes.
  2. Teams eller SlackViser opdateringen i den valgte kanal.
Teams
fjordholm-revision
SL
Sofie Larsen

Giv mig besked, når låneoversigten kommer ind.

Nyt fra AuditiBot

Låneoversigt.xlsx blev tilføjet.
Fjordholm Industri A/S · Revision 2026
Anmodning: Låneoversigt · Finansiering

Microsoft

Passer ind i jeres Microsoft-miljø

Med Enterprise API, webhooks og MCP kan teamet forbinde jeres Microsoft-værktøjer. Behold dokumenter, beskeder og rapportering i de værktøjer, I allerede bruger.

Se eksempler på integrationer

Auditi understøtter også Microsoft Entra ID.

SharePoint

Arkivér færdige PBC-eksporter i det rette bibliotek til revisionsopgaven, inklusive dokumenter og det revisionsspor, teamet har brug for.

Power Automate

Start et flow fra en webhook, eller kald Enterprise API fra et flow, som jeres revisionsfirma vedligeholder.

Fabric

Brug data om revisionsopgaver og anmodninger i jeres rapportering via en tilpasset dataforbindelse.

Teams

Send en hændelse fra Auditi til teamets kanal for klienten, så teamet ved, hvad der kræver opmærksomhed.

Copilot

Forbind Copilot med Auditi via MCP. Stil spørgsmål og udfør tilladte handlinger med aktuel kontekst fra revisionen.

Spørgsmål og svar

Det vil I måske gerne vide

Leverer Auditi AI-modellen?

I bruger jeres egen godkendte assistent. Auditi giver adgang til kontekst fra revisionen via MCP. Assistenten kører i det AI-miljø, I har valgt, med de adgangs- og behandlingsvilkår, jeres revisionsfirma godkender.

Bruges kundedata til træning?

Auditi bruger ikke kundedata til at træne AI-modeller uden udtrykkeligt tilvalg og godkendelse efter jeres governanceregler. Jeres revisionsfirma bør også gennemgå og godkende vilkårene for databehandling og træning hos enhver AI-udbyder, hvis assistent I tilslutter.

Kan assistenten sende beskeder eller ændre anmodninger?

Med de rette tilladelser kan jeres AI-assistent for eksempel oprette eller opdatere anmodninger, tildele ansvarlige, ændre frister og tilføje kommentarer.

Kan adgangen begrænses?

Ja. Rollebaserede tilladelser og afgrænsning til jeres revisionsfirmas miljø styrer adgangen til data i Auditi. Jeres opsætning bestemmer, hvad assistenten må læse, og hvilke handlinger den må udføre.

Hvilke AI-assistenter understøttes?

I kan tilslutte enhver AI-assistent, der understøtter MCP, herunder ChatGPT, Claude og Microsoft Copilot. Jeres revisionsfirma vælger, hvilken assistent I vil bruge.

Hvilken plan omfatter MCP-adgang?

MCP-adgang er inkluderet i Auditis Enterprise-plan.

Kan MCP fravælges?

Det er valgfrit at tilslutte en AI-assistent. I kan bruge Auditi uden MCP.

Jeres klienter vil takke jer

Jan, Svenja og Daniel fra Auditi vender hurtigt tilbage.

  • Saml klientarbejdet ét sted

    Anmodninger, filer og kommentarer er samlet i Auditi. Klienterne ved, hvor de skal reagere, og teamet bevarer konteksten.

  • Hold arbejdet i gang på tværs af firmaet

    Forbind arkivering, rapportering og beskeder med de systemer, teamet allerede bruger, og reducér manuelle overførsler.

  • Giv jeres AI den rette kontekst fra revisionen

    Giv jeres godkendte assistent aktuelle oplysninger fra Auditi med den adgang og gennemgang, jeres revisionsfirma styrer.